To-go, baby!

Det er den største omvæltning at blive forældre. Intet er som før. Man sover ikke som før, spiser ikke som før, går mindre i bad end før, lever mere i nuet end før, og ikke mindst: Ens barn er med i alt, hvad man foretager sig! Med på toilet, med i slyngen, med på armen, over skulderen, eller hængende ved brystet…

For anden gang i mit liv prøvede jeg i fredags en ”to-go-kaffe” (første gang var under tvang fra en veninde). Jeg har ellers altid svoret til, at man bør sidde og nyde kaffen i ro og mag, og at den travlhed og jag, der forbindes med ”to-go” ingen steder hører hjemme! Men det kan jeg godt pakke sammen nu. Hvis ikke det passer Valdemar, kan jeg simpelthen ikke sidde og nyde en kop kaffe – det må i stedet ske på en gåtur, mens han sover i barnevognen. Og det er også okay. Bare anderledes. Nyt for mig. 

I morgen er han en måned, men det føles som om, han har været her meget længere…