søndag den 14. december 2014

Lussekatte

Lussekatte

Jeg er sent på den i forhold til lussekattene, eller Luciaboller, som mange danskere kalder dem. Men bedre sent end aldrig - og så er det faktisk første gang, jeg har bagt lussekatte! De er blevet rigtig lækre, og jeg har lyst til at give opskriften videre til jer.

Lussekatte, 16-20 stk

25 g gær
75 g smør
0,5 g safran
2,5 dl sødmælk
1 dl A38
1 tsk salt
1 dl sukker
ca. 7 dl hvedemel
1 æg til pensling
Rosiner eller nødder til pynt

Fremgangsmåde: Smelt smør og tilsæt derefter mælken. Smuldr gæren og opløs den i blandingen. Knus safrantrådene i en morter, og tilsæt det sammen med A38, salt, sukker og halvdelen af melet. Tilsæt derefter det sidste mel lidt ad gangen - dejen må ikke blive for mættet.
Lad dejen hæve tildækket og lunt 1 time. Form 16-20 s'er eller andre smukke former, og prik rosiner eller nødder godt ned i. Lad dem hæve under et fugtigt viskestykke i 30 min., før de pensles med sammenpisket æg og bages midt i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10 minutter. 

Safran knuses og gæren smuldres

Ingredienserne blandes

Dejen stilles til hævning

Lussekattene klar til bagning

Server og spis -
gerne varme til aftenkaffen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar