Juletraditioner

Der findes ingen højtid, som er så traditionsbundet som julen. Som mennesker elsker vi julens forudsigelighed og at have et fællesskab omkring traditionerne, og måske netop derfor, er vi så glade for julen.

Julepynten hentes frem sidst i november hvert år, og genkendelighedens glæde er stor. Nisser, som har hængt fremme hvert år i december, lige siden man var lille, skal frem igen – grimme eller ej. Der skal julebages og laves konfekt, også selvom man egentlig ikke har tid eller ender med at smide en del af det ud. Der er de skønne julefrokoster, hvor vi spiser og drikker lidt for meget, men endelig får set de mennesker, vi har forsømt i løbet af året. Adventsgaver pakkes op, og julegaver pakkes ind. Man er altid lidt bagefter med kalenderlyset og chokoladejulekalenderen - men det er jo ikke så ringe en tirsdag aften, hvor sukkertrangen banker på. Juleture, gåture, gaveindkøbsture, julestuer – det er også traditioner. Og det er skønt. Juleaften kulminerer det med en perlerække af traditioner fordelt på én dag. Julemorgen, hvor der for mit vedkommende helst skal dufte af kæmpestor kalkun, for det har det gjort, siden jeg var lille. Morgenmad og forventningsglæde julemorgen. Forberedelser, og telefonsamtaler, hvor der ønskes glædelig jul. Jule-TV. Tage pænt tøj på og gå i kirke i den lille landsby, jeg kommer fra, og sidde tæt med mennesker, jeg efterhånden kun ser til jul. Hilse på dem og sige god jul. Men i år bliver det anderledes, uha nej, traditionen brydes. Kirken er under renovering, så vi kan ikke komme i kirke juleaften. Og at tage i kirke i en anden landsby, eller en større by for den sags skyld(!), tja, så kan man jo lige så godt helt lade være.

Men så er der heller ikke andre traditioner, der brydes. Vi fortsætter ufortrødent med julekringle om eftermiddagen og Disneys Juleshow kl. 16 på DR – hele familien, også selvom den yngste nu er 21 år. Bordbøn før maden. Det er også kun juleaften, vi gør det, hvilket må være en tradition fra min mors barndomshjem. Vi er ikke specielt kristne i vores familie, men bordbøn er en tradition, og det reflekterer vi ikke videre over, men griner i stedet af mine brødre, der hvert år snubler over ordene, eller kommer til kort ved ”fader vor”. Kalkun eller and og flæskesteg, rødkål, brune og hvide kartofler, og masser af franske til sovsen. Franske kartofler til julemaden må være en jyde-ting. For i går, da vi sad en håndfuld jyder på uni og snakkede om, hvilke herligheder af julemad, vi skal indtage, blev holdets sorte får, sjællænderen, nysgerrig på, hvad vi mente med ”franske kartofler” eller ”sovse-opsamlere”. Helt forfærdet så vi på hende – tænk at traditioner kan variere så meget i lille Danmark! Hun kendte ikke til fænomenet! "Prøv det, Mia, det er gudeskønt", sagde vi til hende. Men hun grinte imidlertid bare af os, og glædede sig over at have noget mere guf om de skøre jyder til at fortælle sine nordsjællandske veninder her i julen.

Nå, men altså efter maden er der ris ala mande, julequiz, der skal tages familiebillede og danses om træet. Der er evindelig brokken fra mine brødre over at skulle synge, og så prutter de helt ustyrligt meget, når vi går der og synger. Tit må jeg holde sangbladet op for næsen og forsøge at kæmpe videre med sangen, eller også får jeg vand i øjnene og kan intet se. Al den julemad og kampen om mandelgaven går i maverne på dem og er allerede på nuværende tidspunkt omdannet til massive gasmængder. Det er farligt i mine forældres lille stue – og så med de levende lys på træet. Men ikke desto mindre griner vi og har det sjovt, og efter prutten, syngen og brokken, så er det gavetid og konfekttid, og måske tid til et lille glas rødvin mere. Og så sidder vi og hygger, tæt omringet af gaver, indtil efter midnat.

Det er sidste gang, julen bliver fuldstændig, som den plejer. For næste år skal min svigerinde og den lille niece/nevø, som kommer til februar, holde jul med os, og året efter er min storebror så ved hendes familie til jul. Det bliver rigtig dejligt at holde jul med dem næste år – og spændende at skulle forene to familiers traditioner. Hvad mon hun siger til, at der ikke er salat juleaften, at vi – normalvis – går i kirke, og hvad med prutterne om juletræet? 

Julestemning fra Pinterest