tirsdag den 2. juli 2013

Syltede rødbeder


Vi er lige løbet tør for de rødbeder, jeg syltede i december. Så nu skal der syltes nogle nye, for de smager altså meget bedre end dem, man køber!
Er der noget bedre end en mad med leverpostej, syltede rødbeder og friskkværnet peber?

Syltede rødbeder

1 kg rødbeder (gerne økologiske)
1/2 eller 3/4 liter eddike
175 g sukker
Peberkorn (man kan benytte de krydderier, man kan lide - f.eks. nelliker, kanel og vanille til jul)
Atamon

Fremgangsmåde: Skyl og kog rødbederne i rigeligt vand - de skal blive møre, men ikke helt så bløde som kogte kartofler. Det tager ca. 45 min. Hæld vandet fra og chok rødbederne ved hurtigt at hælde masser af koldt vand på. Smut skindet af. Skær rødbederne i skiver og fyld dem på skoldede, atamon-skyldede glas. Imens koges eddike, sukker og peberkorn op (evt. nelliker i stedet for peberkorn). 
Hæld den kogende lage over de skivede rødbeder og sæt straks låg på. 
Kan holde længe :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar