Yoga workshop ved Simon Krohn

I dag har jeg været til yoga workshop ved selveste SimonKrohn. Han er den yogalærer i Danmark, der har den højeste yogalæreruddannelse, underviser, skriver og har kæmpe erfaring inden for yoga og viden om filosofien bag. Jeg har glædet mig som et lille barn til workshoppen – og forventninger blev indfriet tusindfoldigt! Jeg føler mig så inspireret og i zen, at jeg har lyst til at dele et par af de hovedpointer, jeg fik med mig.

Simon Krohn har en stor passion for den ældgamle yogatradition og fortæller med kærlighed og intensitet om filosofien bag yoga. Han forklarer, at vi i den vestlige verden konstant fokuserer på, hvordan vi ”har det”. ”Hvordan går det?” spørger vi hinanden, ”har du det godt?”. Vi fokuserer på, hvordan vi har det, i stedet for at håndtere evnen til at ”have det”. For det, der er, er nu engang omstændighederne, og det kan ikke laves om, MEN det kan vores måde at forholde os til det på. Vi må lære at rumme følelser og intensitet i stedet for at kæmpe imod og komme ud af balance. Det er præcis det samme, jeg lærer på det kursus i mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT), jeg tager på studiet lige nu. Dette er et otte-ugers program, hvor man lærer kursusdeltagerne at rumme den lidelse, deres depression og smerte forvolder dem, forholde sig til lidelsen. Også MBKT bygger på spirituelle retninger som buddhisme.

Ét begreb, som både MBKT og Simon Krohn benytter fra buddhismen, er begrebet ”dukkha”. Dukkha betyder lidelse og er den lidelse, som er uundgåeligt for mennesket – dødsfald, afslag, fysisk smerte osv. Begrebet ”dukkha dukkha” dækker over lidelsens lidelse, dvs. den lidelse, vi selv skaber ved ikke at rumme lidelsen, men snarere modkæmper den, til trods for, at den er uundgåelig. Vi bør altså rumme dukkha, lidelsen, for ikke at opleve dukkha dukkha og dermed forværre lidelsen. Det er en helt ny måde, at forholde sig til problemer, smerte og lidelse på. Livet igennem lærer vi at løse problemerne, eller teknikker til at undgå problemerne, og når/hvis problemerne så en dag indtræffer, forsøger vi at kæmpe imod. Naturligt nok.

Der er så mange områder, hvor netop dét at rumme lidelsen eller smerten giver mening. Tag bare et koncept som ”Smertefri Fødsel”. Her lærer man at rumme smerten – i fysisk forstand. Og selvom jeres ”Bullshit-alarm” måske ringer, når I nu læser om konceptet, at en fødsel skulle kunne være smertefri, så er det nu engang sådan, flere kvinder oplever det – blot ved at rumme smerten og være i det. En fødsel er et godt billede på dukkha: Den gravide kan vælge enten at være i det og rumme smerten (dukkha), eller forsøge at flygte fra smerten ved at skrige og kravle rundt på væggene (dukkha dukkha), og derved pådrage sig endnu større smerte.

Jeg vil slutte af med en buddhistisk oneliner, som Simon Krohn åbnede workshoppen med: ”Man kan vælge enten af beklæde hele verden med læder, eller at tage sko på”. I det tilfælde er det selvfølgelig nemmest at tage sko på – at udvikle sin evne til at håndtere den lidelse, man stensikkert kommer til at opleve i verden, frem for at pakke alle problemer langt væk og undgå at forholde sig til dem.

Har I lyst til at læse mere, kan jeg anbefale hans bog:

Namaste