De siger, at det er den mørkeste november i mange år. De siger, at den er våd, slem og kold. De siger, at den gør folk i dårligt humør. Men det passer ikke! Jeg er glad for november - for efterår.
Måske er det fordi, den går så hurtigt? Efter sommerens udeliv, solbadning og eksponering, er det skønt, når efteråret endelig kommer - når man kan krybe indendøre, tænde lys og drikke kakao iført uldsokker. Men inden man ved af det, er julepynten fremme i butikkerne, og et helt andet mindgame begynder: Man ser frem mod julen, dens pligter og gøremål, forventningsglæden og julehyggen. Efteråret drukner lidt i julestads, og det synes jeg er synd. Efteråret bliver så kort. Jeg vil nyde de sidste efterårsdage i november. Hvad med dig?
![]() |
Billederne er fundet på Pinterest |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar