At høre Jingle Bells blive spillet i TV, fordi Tuborgs Julebryg snart kommer på gaden,
at lave juleudstilling i butikken med min chef, mens vi spiser årets første brunkager,
at se de smukke lys blive sat op på butiksfacaderne
og tanken om, at der er under en måned til 1. december
- DET gør mig i julehumør...
Her på Sølystgade er julen skudt i gang med årets første julebag - vaniljekranse.
Vaniljekransen er min kærestes yndlingssmåkage og bestemt også én af mine,
så den er selvskrevet i julen.
I år skal kagedåserne fyldes op med julebag allerede sidst i november,
for jeg skal skrive eksamen 14 dage i december,
og der skal jo være lidt hygge til eftermiddagsteen...
Se opskriften på vaniljekransene her.
Ifølge Mette Blomsterbergs opskrift skal man bruge sprøjtepose til at sprøjte kagerne ud, men det er vist kun noget for konditorarme - jeg syntes ihvertfald, det var umådeligt hårdt, så jeg brugte en "kødhakker" med stjernetud. Hvis man ikke har sådan én og vil bruge sprøjtepose, har jeg engang hørt, at man skal komme lidt i posen af gangen, for på den måde går det lettest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar