mandag den 23. november 2015

Valdemars barnedåb

I går blev Valdemar døbt. Det var en helt fantastisk dag, og snevejret gjorde den eventyrlig! Tænk at den første sne, han skulle se, var på hans dåbsdag...
Søndag morgen hjulede vi med barnevognen i snestorm mod Domkirken, hvor dåben skulle finde sted. Valdemar fik familiedåbskjolen på – han starter en ny generation. Han sov næsten under hele højmessen. Da Mike stod med ham foran præsten ved døbefonten, lå han med små opmærksomme øjne og kiggede på præsten, der gav ham vand i håret, for derefter at vende tilbage til sin lur. Eksemplarisk. Da vi kom ud af kirken for at gå mod Gastromé, hvor festen skulle foregå, havde snevejret taget til, og der var en helt magisk stemning i luften (ihvetfald for mig, som elsker sne!). Vi fik et par lækre retter, og min mor havde lavet dåbskage til dessert. Valdemar lod os spise i ro og mag, mens han tog sig en velfortjent middagslur. Da han vågnede klynkende efter kaffen, blev selskabet helt stille og vendte sig med glæde mod hjørnet, hvor han stod i barnevognen – nu var festens midtpunkt vågnet! Han var i hopla og fik sagt pænt farvel til alle sine gæster.
Om aftenen dejsede han og sin far om på sofaen og lå sødt arm-i-arm. En begivenhedsrig dag, en uforglemmelig dag…

Familie-selfie inden afgang til kirken






Det bringer barnet lykke at få sin første lur i kjolen efter dåben...




Bedstefoældre <3


Hjem igen...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar