Hyggehund

Jeg har været et par dage hjemme hos mine forældre i denne uge, og mens de har været på arbejde, har jeg nydt Berthas selskab. Bertha er mine forældres hund, og hun er sød og dejlig. Hun er den eneste hund, jeg kender, som krammer folk, der kommer ind ad døren – hun hopper op og ligger hovedet helt ind til brystet af personen, og først når man har lagt sit hoved mod hendes og taget imod krammet, stopper hun. Så føler man sig virkelig velkommen. Hun vækker én med skøn energi, når vi er hjemme på weekend – puffer døren til soveværelset op, når hun synes, det er ved at være tid til at stå op. Og nogle gange hopper hun op i sengen, for det synes hun er yderst passende. Hun tikker en smule ved bordet (det er mine forældres egen skyld, de fik hende, da vi var flyttet hjemmefra, og opmærksomheden måtte jo gå til én) – hun sidder med sine sultne hundeøjne, helt stille, måske savler hun lidt, men ellers lader hun ikke høre fra sig. Hun elsker menneskemad, bare ikke ost og salat (det slikker hun pænt uden om i madskålen og kan sågar finde på at gemme det for madmor). Når hun har sin veninde på besøg (min storebrors hund), skuler hun uforstående til dens hundepiller ved madtid – det er ikke noget for Bertha! Nej, hun vil have leverpostej og bacon. Det resulterer i en del fiseri, og oftest foregår det i stuen om aftenen, hvor vi alle opholder os. Hun bliver nemt køresyg, så hun er ikke så tit med i Aarhus. Hun elsker at tumle i skovbunden, hoppe i vandpytter og jagte fugle i høje kornmarker – så springer hun rundt som en anden gazelle. Og så er hun fars lille pige, men det er ok med mig, for hun er en rigtig sød hund.

Bertha synes, det er vildt fedt at gå tur med sig selv

Familiens piger

Forventningsfulde Bertha inden en tur i skoven

I: Bertha og hendes veninde får godbider II: Bertha krammer min lillebror efter han har været tre uger på øvelse

Bertha nyder udsigten

Nysgerrig

Opmærksom

Legesyg

Kælen

Vagtsom