tirsdag den 12. maj 2015

Fødselsdagsmiddag på Restaurant Et, og lidt om vin og saftevand...

Igår fyldte jeg 26, og Mike holdt fri for at fejre dagen med mig. Han overraskede mig med den skønneste gave - en middag på Geranium i juli. Jeg skal have saftmenu til maden, men det gør slet ingenting. At undvære vin under graviditeten er ikke så svært, som jeg havde troet, det ville blive - selvom Mike udfordrer mig ved bestemt ikke at være solidarisk. Igår fejrede vi min fødselsdag med aftensmad på Restaurant Et, og Mike holdt sig ikke tilbage og fejrede det med en flaske champagne, mens jeg fik solbærsaft. Jeg måtte dog lige smage et sip, da han var på toilettet, og idet jeg tog en ordentlig tår af den iskolde, lækre champagne, kom en god bekendt og hans kæreste forbi og så overrasket til, mens jeg i ekstase nød de læskende dråber. "Annemette er forresten gravid", kunne han fortælle sin kæreste, som jeg skulle hilse på for første gang....




Ingen kommentarer:

Send en kommentar