Den dag jeg fortalte min kæreste, at han skal være far…

Nu er det ved at være fire måneder siden, jeg kunne fortælle Mike, at han skal være far. Jeg nyder selv at læse om andres graviditeter, fødsler og familieliv på blogs, så jeg vil gerne dele min beretning med jer.

Man kan vist godt sige, at junior er længe ventet – vi havde gået med babyplaner i over et år, indretningen af børneværelset var gennemtænkt igen og igen, og jeg vidste lige, hvor barnevognen skulle stå. Men der kom sgu ingen baby. Det var til tider meget frustrerende (især når familie eller tætte venner fortalte, at de ventede sig), men vi håndterede det godt med hinanden og blev enige om at leve det fantastiske liv, vi har sammen, og indstille os på, at vi måske skulle have hjælp til at blive en familie.

Mike arbejdede derudaf i december, og jeg havde eksamenstravlt, så vi så ikke meget til hinanden - der var selvsagt ikke meget "øvetid". På en ferie sammen i januar gik jeg og hang med skuffen over, at min menstruation nu igen var forsinket og ”drillede mig” ved håbet om en baby. Denne gang ville jeg ikke give efter og tage en test, det ville jeg bare ikke, ikke flere skuffelser. Der gik et par dage mere, og mine bryster var ømme – men det har de været så ofte før. Denne gang var bare lidt anderledes; de var ”tunge”. Til sidst gav jeg efter og besluttede mig for, at når vi kom tilbage til Aarhus, ville jeg tage den test – den ville være negativ, og min menstruation ville komme senere på dagen.

Jeg tog testen en morgen, mens Mike lå og snorkede i soveværelset. Og så var den positiv! Så skulle man tro, at jeg ville hoppe ind under dynen til Mike og fortælle nyheden med det samme, men sådan blev det ikke. I det samme ringede en tekniker på døren og skulle vises ned til vaskemaskinerne, der var i stykker, og Mike fik sit nye vinkøleskab leveret med fragtmand. Jeg skulle bakse med at bøvle det ind ad døren sammen med Mike, og jeg blev sgu sur på ham. Men hans lykke var gjort, og der var fuldt fokus på at få fyldt vinen i. Stadig lettere omtumlet ved tanken om de to streger, lavede jeg noget morgenkaffe til os. Mike kunne lige akkurat løsne sig fra sine vine og tog sig lidt tid til at drikke en kop med mig og spise en morgenbolle. Jeg havde gemt testen i en lille æske og lagt et kort ved, hvor der stod: ”Vil du ha’ et barn med mig?”. Jeg bad ham lukke øjnene, og jeg lagde æsken foran ham. Helt forvirret og glad spurgte han, om jeg var gravid, og da jeg nikkede, kunne jeg mærke en klump i halsen. Så krammede vi og græd lidt begge to. Af glæde. Vi var meget glade…