Jeg kan stadig ligge på maven – lidt endnu…

For de af mine læsere, som ikke skulle vide det, har jeg en bekendtgørelse: Jeg er gravid, fire måneder henne. Vi venter en dreng til september, og vi glæder os begge utroligt meget. Vi tog fusen på vores familier, som ikke havde anet uråd – og det var let at skjule graviditeten de første tre måneder, da jeg hverken har haft kvalme, underlige spisevaner eller lignende.

Efter offentliggørelsen ruller de gode råd – nogle er faktisk gode, og andre må vi sortere i, for eksempel navneforslagene. Jeg kan tydeligt mærke, at der er lige så mange holdninger til dét at være gravid, som der er mennesker. Eksempelvis har jeg snakket med nogle, som synes, det er direkte skørt eller ligefrem pylret, at jeg ikke vil flyve på sommerferie i år, mens andre synes, det er det helt rigtige at gøre. Jeg er også stødt på flere med holdningen: ”At være gravid er jo ikke en sygdom, så du skal ikke gøre noget anderledes”, mens andre foreslår den ene vitaminpille efter den anden og kommer med forskrifter på, hvad man må og ikke kan.

Jeg kan mærke, at jeg har lidt svært ved at skulle lytte til alle andres meninger og holdninger til graviditet og børneopdragelse, men Mike og jeg forsøger at gøre det på vores måde. Vi skal for eksempel ikke have bil lige foreløbigt (og nogle vestjyske venner begriber ikke, hvordan vi dog vil klare os uden en stationcar), os så bliver vi boende i vores toværelses lejlighed. For den er vi så glade for. Jeg glæder mig til at holde barsel og have en masse tid med junior – det er hans navn… Indtil videre.

Bulen er ikke stor, men det ligner efterhånden mere en gravid mave end julerester

Familien blev rigtig glade for nyheden