mandag den 27. april 2015

Havedag i andelsforeningen

Sidste weekend havde vi arbejdsdag i andelsforeningen – vi kørte i plantecentret efter sommerblomster til altankasserne, tomatplanter, krydderurter, et mandeltræ, slyngplanter, skyggeplanter, et æbletræ og en sommerfuglebusk. Jeg glæder mig til at busken vokser sig stor og tiltrækker en masse flakkende sommerfugle. Bilerne var fyldt fra gulv til loft, fra forsæde til bagsæde, og det duftede skønt. Hjemme i haven stod de små piger fra 1. sal klar til at hjælpe med tilplantning af krukker og altankasser, og de gik fornøjede på opdagelse i de flotte blomster, vi havde købt med hjem. Der blev lavet hegn og nye plantekasser, og et interimistisk krydderurtebed i en gammel værktøjskasse – lige ved siden af rosenbedet, vi anlagde i en kasse magen til i efteråret.
Der var god arbejdsånd, og vejret tillod nogle gode øl- og sodavandspauser. Og så afsluttede vi dagen med pizzaer på terrassen, indhyllet i tæpper, trætte efter en lang og hyggelig arbejdsdag.





De små piger i fuld gang med tilplantning



Nyt hegn og nye kummer til tomaterne




Krydderurtebedet



Ingen kommentarer:

Send en kommentar