fredag den 13. februar 2015

En varm isbjørn

En varm isbjørn. Hvad skal det nu betyde? 
Denne varme isbjørn har jeg lavet til min venindes baby, som gerne skulle ankomme en af de nærmeste dage. Jeg tænkte, at sådan et vinterbarn vil få glæde af en bamse, som kan lune i barnevognen på kolde dage. Isbjørnen er fyldt med ris (det kunne også være kerner såsom boghvedekerner), og den bliver dejlig lun, hvis den får et minut i mikroovnen. 
Hvis du har lyst til selv at sy en varm bamse, kan du finde et bamsemønster på Pinterest, forstørre det til den ønskede størrelse, tegne det af og sy den i noget lækkert bamsestof. Jeg vil råde dig til at ri stykkerne sammen, før du syer - især til sidst i processen, så der ikke kommer ris eller kerner overalt :)
Tip: Strik, hækl eller sy et lille halstørklæde til bamsen. Jeg overvejer at hækle en suttesnor som halstørklæde, så bamsen både kan holde halsen varm og holde styr på sutten for baby.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar