Sneen er kommet til byen

I går kunne hele landet stå op til et snedækket landskab – perfekt begyndelse på en weekend. Jeg vågnede tidligt ved de ivrige, glade barnefødder på 1. sals stuegulv. De larmede, som jeg sjældent har oplevet det – i hvert fald er det ikke den samme entusiasme, børnene lægger for dagen, når de skal i skole og børnehave. Jeg kiggede ud ad vinduet, og så den smukke sne. Man kunne høre sneen knitre under vinterstøvler fra forbipasserende på fortovet. Jeg blev glad – jeg elsker sne. Så kunne jeg heller ikke sove mere, selvom det var lørdag, og jeg lavede en kop te, ristede et stykke brød og nød lysindfaldet i stuen, mens jeg tændte for vejrudsigten på TV for at se, hvor længe sneen havde tænkt sig at blive. Bare lige weekenden over. Med ét lød der skrål fra haven, en sneboldkamp var startet, og tøserne byggede en snemand. Sne er lig med liv - sneboldkampe, barneskrål, kælkning og udendørs leg. Selvom vi bor en kilometer fra Botanisk Have, kan man høre glædeskrig og hujen fra kælkebakken i parken. Ungerne er vilde, men den skønne sne vækker også en barnlig gnist i os voksne, i hvert fald hos mig.