onsdag den 7. januar 2015

Daal med tomat


Til stor skræk og forargelse for andre mænd, udsætter jeg ofte Mike for vegetariske retter. Denne gang en indisk ret, daal (udtales "daarl"). Mike tog rigtig godt imod den - han syntes, at den smagte som en god karrysuppe, blot lidt mere melet grundet linserne. Linserne er glutenfri, så min mave tog også rigtig godt imod den - det er bestemt ikke sidste gang, vi får daal (Indiens svar på en risotto).
Jeg blev inspireret af Lasse Andersens opskrift - her får I den med få justeringer.

Daal med tomater, 3-4 personer

0,5 dl olie
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 chili
2 gulerødder
2 cm ingefær
2 spsk karry
250 g røde linser
5 dl vand
1,5 tsk salt
1 ds kokosmælk
1 ds hk. tomater (si evt. lidt af væden fra for at undgå suppekonsistens, men mere grødkonsistens)
lidt citronsaft til tilsmagning
Topping:
cherrytomater
skyr
ristede nødder (f.eks. mandler eller cashew)

Fremgangsmåde: Varm olien op i en gryde, tilsæt finthakket skalotteløg, hvidløg, chili, karry og ingefær. Lad det stege 5 min. - pas på, løgene ikke rister og bliver brændte. Tilsæt gulerødder i tern. Skyl linserne og kom dem i gryden. Lad dem "åbne sig" under omrøring, og tilsæt vand og salt efter et par minutter. Kog linserne 10-15 min. til væden er absorberet. Tilsæt hk. tomat og kokosmælk og lad det koge cirka 30 min., til du har den rette grødkonsistens. Smag til med salt og citronsaft.
Anret toppet med ristede nødder, tomater i både og en klat skyr. - Og måske et lækkert stykke brød :)

2 kommentarer:

  1. Hei og tusen takk for fine ord hos meg :-)
    Så deilig suppe! D er såå godt nå på vinteren :-)
    Kalenderen kan du få kjøpt her http://www.frokenrosa.no/

    SvarSlet
  2. Mange tak - kalenderen er SÅ smuk!
    Det er en dejlig blog, du har - tak for gode indlæg :)

    SvarSlet