lørdag den 18. januar 2014

Vestkystens Gårdbutik

1: Den lille hyggelige café 2: Gårdbutikken set udefra
3: Vores køb; tørrede krydderurter, te, fodbade-sæbe og medaljer til kaffen 4: Vi får kaffe i caféen

Så er vi hjemme i Vestjylland på "ferie". Efter morgenkaffen kørte vi til Vesterhavet, hvor vi blandt andet besøgte Vestkystens Gårdbutik. Det er en skøn gårdbutik med økologisk kød fra køer, som græsser på den anden side af vejen, ost, heriblandt den - efterhånden berømte - Vesterhavsost, kager fra stedets egen konditor, specialiteter, håndarbejde, sæber og meget mere. I baglokalet er en hyggelig café, hvor man sidder i lammeskind og kan mærke vestenvinden suse i træværket. Det er hyggeligt. Vi fik kaffe og te, napoleonshatte og hjemmelavede flødeboller - hele herligheden for kun 140,- kr for os alle fire - det var man ikke sluppet afsted med i Aarhus!

1: Der ekspederes ved den hyggelige købmandsdisk 2: Vin- og spiritusafdelingen
3: Kaffe og te 4: Hjemmebagte kager på disken

Vestjylland er ikke just "in". Politikere og journalister kalder det "udkantsdanmark", men vestjyderne reagerer ved at kalde det - mere positivtladet - "vandkantsdanmark". Og pudsigt nok kan man næsten ikke finde et mere moderne sted end denne gårdbutik ved Vestkysten! - Varerne er økologiske, og det meste er lokaltproduceret. Der er fokus på kvalitet, natur, bæredygtighed. Fedt og moderne!
Selv Anne Hjernø og Anders Agger besøgte den lille gårdbutik i en TV-udsendelse i sommers.

Besøg Vestkystens Gårdbutik på facebook.
Find andre økologiske gårdbutikker her.

1: Te og specialiteter på hylderne 2: Keramik 3: Olier, eddike og balsamico
4: Sæber og cremer 5: Krydderier og salt 6: Ost

Anne og Anders på besøg i butikken under optagelserne til "Anne og Anders på sommerferie".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar