onsdag den 2. oktober 2013

Æblemost

Hjemmelavet æblemost

Jeg har haft en kasse æbler hjemme fra mine forældre stående i vaskekælderen
og brugt dem til kager, på yoghurten om morgenen, lavet æblechips, te og meget mere.
Nu var det tid at bruge de sidste, så jeg skrev på fælles-tavlen og spurgte,
om nogen i opgangen har en juicemaskine.
4. sal var så søde at låne mig deres - og så blev der ellers presset æblemost til den store guldmedalje - lige som min mor begyndte på sidste efterår, da hun ikke vidste,
hvad hun dog skulle stille op med alle de æbler.
Juicen har en flot orange farve. Jeg forestiller mig, at det er æblernes røde skal (ligesom med vin),
der farver mosten, når man laver den på en juicemaskine.
Nu er jeg kommet hjem efter en hyggelig arbejdsdag ved Kræftens Bekæmpelse
og får mig et stykke knækbrød med ost og et godt glas koldt æblemost... Mmm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar