Hverdagslykke og morskab...: Klokken halv to...

Søvndrukken vågner jeg ved lyden af min lille babys glade pludren. Er det morgen? Næh, det er mørkt udenfor, og ingen lyde fra overboens morgenfriske unger. Griber ud efter mobilen. Halv to! Igen... Siden 1. januar er Valdemar vågnet klokken halv to - frisk og glad, klar til en ny dag. Og så kan han ligge og pludre og være glad flere timer. Nogle nætter er vi heldige at falde i søvn igen allerede efter halvanden time, men andre nætter kan vi være oppe, til overboens morgenfriske unger er oppe... Klokken seks. En nat gemte jeg mig under dynen og gennemsøgte desperat google for gode råd til, hvordan man får de små til at sove. Slukke lyset, tjek. Ikke snakke til dem, tjek. Bare sige beroligende "shyy-lyde", tjek. Hurtig skiftning, tjek. Ej men altså - så ligger han bare og snakker og har en fest med sig selv, mens jeg gemmer mig under min dyne. Efter flere nætter sådan, havde han stadig ikke fanget, at halv to er lig med nat. Så jeg valgte at stå op med ham og få det bedste ud af det. Vi trænede, snakkede, bagte boller, sang - ja, vi havde rigtig kvalitetstid, mor og søn. Men efter et par uger med så afbrudt nattesøvn, er jagten på en bedre, mere passende søvnrytme sat ind. Mod sundhedsplejerskens råd er jeg begyndt at vække ham om morgenen og fra sin middagslur, så han ikke sover så meget om dagen. Glæder mig til, at Valdemar kan finde rundt i dag og nat - det er temmelig hårdt det andet her, for jeg er ikke god til at tage en lur, når han sover om dagen - der er jo så mange andre ting, der skal ordnes. Men jeg får kærlige skulderklap af min overbo, og naboen kommer med frisk rugbrød og aviser (som jeg ikke lige når at få læst). I morges lånte jeg fløde af ham til kaffen. Det var tre dage for gammelt, men det er det bedste længe! For jeg har heller ikke fået handlet den sidste uge...