Brøndums Hotel, Skagen

Fredag eftermiddag fandt vi vej til Brøndums Hotel og Admiralgården, hvor vi skulle overnatte. Et flot udvalg af biler holdt foran hotellet – BMW, Mercedes, Audi og sågar en Jaguar, som havde indtaget ærespladsen lige foran indgangen til hotellet. Jeg havde glemt min fine, sorte kjole og var lidt nervøs for, om der ville blive kigget skævt til os i restauranten om aftenen. Men der viste sig at være en dejlig ro på og over hotellet – toilet og bad på gangen betød, at selv de fineste damer trissede rundt i strømpesokker på hotellet, og det medførte en skøn, hjemlig stemning.

Vi fik eftermiddagskaffe af musselmalet stel i gårdhaven - lige midt i eftermiddagssolen. Og kl. 19 skulle vi til bords og forkæles med en 6-retters, som dog skulle vise sig at være 11 retter med skyller og mellemretter. 

Brøndums Hotel 

Admiralgården

Vores værelse

Håndvask på værelset, og bad og toilet på gangen

Kaffe i gårdhaven

Skagens Skovbund - aperitif og snacks

Vi startede aftenen med champagne og snacks på hotellets terrasse - aldrig har jeg fået så lækre, overdådige snacks. De kaldte serveringen for Skagens Skovbund, og den var virkelig fantastisk. Røgede vagtelæg, små kræmmerhuse med kyllingelevermousse og havtorngele, friterede snegle, stegte kyllingehjerter og sprødstegt skinke med Karljohan-mayo og syltede havtorn.
Derefter blev vi fulgt ind i restauranten, hvor vi for første gange skulle prøve at sidde ved siden af hinanden - i en sofa - og spise. Tjeneren fortalte, at det var her, grundlæggeren af Ruths Hotel havde siddet og gjort store tanker i sin tid. Og sofaen ved siden af var Helga Anchers stamsofa (datter af skagensmalerne Anna og Michael Ancher). Stedet emmede af historie, og jeg følte mig heldig og lidt overvældet af at være i de omgivelser. Mike spurgte mig på et tidspunkt: "Hvorfor hvisker du?", og jeg sagde: "Det ved jeg ikke". Jeg var bare bange for at ødelægge den fantastiske stemning, vi befandt os i.

Menuen og vinmenuen: 

Kongekrabbe - hvide asparges - blæk 2012, Fillaboa, Albariño
En hyldest til "White Guide" NV., P. Lancelot, Champagne, Blanc de blancs
Iberico - baerii - grønne tomater 2013, Rosé de Chevalier
Sommerbuk - kantareller - AMMA 100%
2011, Mercurey, Vieilles Vignes, Albert Sounit
Gederygeost - kærnemælk - rug 2012, Blaufränkisch, Paul Achs, Burgenland
"Peach Melba" 2011 Jurancon, Domaine Cauhapé

Snacks og foretter.
Mellemretterne var næsten de bedste, fordi de var en dejlig overraskelse og små portioner med en fantastisk smag -
for eksempel laksetatar eller rabarberis med olivenolie og flagesalt.

Yndlingsretten var en mellemret inden desserten - panna cotta, der lignede spejlæg -
det kom ind på en pande, der sydede, og tjeneren gik med viskestykker om håndtagene for ikke at "brænde sig".
Det viste sig at være en kold dessert, der ikke brændte, men "poppede" i munden - wow!

Det var klassisk og molekylær gastronomi i skøn forening, og for første gang smagte jeg sortfodsskinke og kaviar - vi blev rigtig forkælet!

Vi spiste i næsten seks timer og hyggede os, mens vi var på oplevelse i en fantastisk verden.

Næste morgen stod vi op til et lækkert morgenbord, og musselmalet stod i stakke - smukt syn.

Brøndums - jeg kommer tilbage!