tirsdag den 4. marts 2014

Forspiring

Krukker, skovl, vandkande og frø fra sidste år i små papirsposer
Foråret er lige om hjørnet - kalendermæssigt er den jo faktisk begyndt. Så det er tid at begynde at overveje, hvad der skal være af nytteplanter i haven i år.
Sidste sommer tog jeg frø af de bedste tomater fra terrassen - nogle små, søde tomater, som der kom rigtig mange af. Jeg tog også frø af Claus' chili, som stortrivedes i haven - dem skal vi have endnu flere af i år. Og så har jeg været lidt optimistisk at tage frø fra Brugsens gule snackpebere. Jeg tænkte, at jeg ville give det et forsøg, nu hvor chilien sagtens kan klare sig helt frem til frosten i oktober.
Nu er vindueskarmen i køkkenet fyldt med krukker og frø til forspiring - og det bliver den ved med de næste to måneder, og så er der forhåbentlig dejlig solskin, så de kan komme ud i haven og på terrassen...


Første forårstegn: Forspiring i min vindueskarm 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar