![]() |
En dejlig solskinsfyldt weekend i haven |
Småkagen har fået sin renæssance. Jeg bager småkager i tide og utide, så der altid er lidt i kagedåsen til gæster eller til min eftermiddags te eller kaffe latten. Prøv de her - småkager behøver ikke være tørre og kedelige!
Citron-ingefær småkager
Ca. 60 stk.
200 g blødt smør (ikke margarine)
250 g hvedemel (sigtet)
100 g flormelis
Reven skal af 1 økologisk, vasket citron
1 tsk. fintrevet frisk ingefær
2 tsk. lemon curd (kan udelades - spar i såfald lidt på melet)
Fremgangsmåde: Ælt alle ingredienser sammen til en lækker, ensartet dej. Form dejen til to pølser og lad dem sætte sig natten over i en pose i køleskabet (eller i fryseren en halv time - men smagen sætter sig bedst, hvis det får en nat i køleskabet).
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Tag pølserne ud og skær skiver af ca. 0,5 cm.
Bages gyldne i 8-10 min.
Tip: Man kan tilføje lige det fyld, man synes er lækkert; pistaciekerner, smuttede mandler, rosiner, syltet appelsin, chokolade osv. - kun fantasien sætter grænser.
God fornøjelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar