Jubi, nu var der endelig en lejlighed til at bruge min fine honningslynge, jeg købte på et håndarbejdsmarked i argentina! |
Denne te er virkelig fantastisk (og TYVstjålet fra Lynfabrikken)! Det eneste, man skal bruge, er en økologisk appelsin, noget økologisk ingefær, honning og vand. Nemt.
Skyld appelsinen og skær tynde skiver af skrællen (ikke for meget af det hvide) og læg det i et glas. Skær stykker af appelsin og ingefær (ikke for meget ingefær - et stykke på størrelse med en terning er passende), og kom det i glasset til skrællen. Hæld kogende vand over og tilføj honning. Lad det trække så længe som muligt (eller så længe tålmodigheden rækker - den er bedst efter 10 min.).
Jeg kunne forestille mig, at den er god som is-te også, for den smager lidt limonade-agtigt. Det skal afprøves til sommer! God fornøjelse.
Fantastisk smag, fantastisk duft, fantastisk udseende, fantastisk følelse! Mmmm. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar