søndag den 15. december 2013

På juletur i Hamborg

Gaderne var alle smukt belyst - her gaden Neuer Wall
Min mor og jeg har været på mor-datter-juletur i Hamborg i denne uge. Vi tog toget tidligt torsdag morgen og var i Hamborg kl. 13. Allerede efter 300 meters gang stødte vi på det første af mange julemarkeder, som Hamborg er kendt for i julen. Vi havde to overnatninger på hotel i bydelen St. Pauli. Denne bydel er et gammelt ”sørøver-kvarter” tæt på havnen, som blandt andet rummer gaden Grosse Freiheit, hvor Beatles har optrådt, og Reeperbahn, som er plastret til med sex-shops, stripklubber, kasinoer og barer og huser såvel nogle af Tysklands største hooligans, som hjemløse. Her skulle vi bo. Så det var selvsagt en sammensat tur – om dagen virkelig julehyggelig på de små julemarkeder inde i byen, og om aftenen var der sex og erotik, stoffer og bøllebank i luften, når vi gik hjem gennem Reeperbahn. En spændende, hyggelig og kulturel tur.
Vi fik shoppet og spist bastant, tysk kage, drukket te og vin, grinet, snorket (for vi var trætte om aftenen), pudset næse i det kolde vintervejr og hygget! Det var en rigtig skøn tur og kan varmt anbefales…

Det største julemarked i byen - ved Rådhuset

Det flotte juletræ ved Rådhuset og en smuk vinterhimmel
Julemarkedsteltene ved Jungfernstieg

Tyskerne samledes i teltene på markederne for at drikke glühwein - deres gløgg. 
En fed, økologisk og vegetarisk café - meget inspirerende!

Et gadehjørne på Reeperbahn
Gaden Grosse Freiheit
En lille sjov mobil caf'é!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar