mandag den 16. december 2013
Ferie!
Nu er min eksamensopgave afleveret (en dag før tid), så nu har jeg ferie. Tiltrængt ferie.
Jeg har glemt at mærke julen og den skønne december hver dag, glemt at nyde julehyggen.
Men NU skal der hygges, for jeg har ferie. Helt ind til 1. februar!
Noget af det bedste ved ferie og det at have fri er morgenerne. Hygge på sofaen med en kop te og min morgenmad, under dynen, mens det stadig er mørkt uden for og helt stille. Det er noget at det bedste, jeg ved. Jeg sad igår og læste i én af mine yndlingsbøger - Theresa Jessings "Julebogen" - og hun har det lidt på samme måde:
"Det dejligste om morgenen er det tidspunkt, hvor man lige er vågnet og har opdaget den nye dag. Der hvor det hele stadig summer lidt af drøm og søvn blandet med virkelighedens indtrængen og omgivelserne, der signalerer til en, at det er tid til at stå op og begynde dagen. Man begynder på dagens ritualer efter at have puttet sig varmt i uldsokker og hjemmesko. Brændeovnen og gasblusset tændes, Madam Blå-kaffekedlen fyldes med kaffevand, of håndkværnen til kaffebønnerne findes frem..."
Glædelig december-morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar