Information og varm kakao (for nu er det jo officielt blevet efterår)
Jeg har været så heldig, at få lavet en ordning med 4. sal, hvor jeg får deres avis, når de har læst den. Den ordning er jeg virkelig glad for! Jeg prøvede for nogle år siden et treugers abonnement ved Information, og jeg glædede mig hver dag til at komme hjem og læse min avis. I dag satte jeg mig ved bordet med efterårets første kop kakao med flødeskum, et tændt stearinlys og avisen! Mmm... Duften af ny avis minder mig om, da jeg boede hjemme, hvor far hver eftermiddag, når han kom hjem fra arbejde, fik et stykke franskbrød og læste avisen. Det er egentlig ikke noget, jeg har tænkt over før - men det var lige et dejligt minde, som den duft frembragte!
Nu glæder jeg mig til selv at læse avis de næste mange eftermiddage... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar