torsdag den 5. november 2015

Lykke


Igennem min studietid har jeg læst meget om fødsler og familiedannelse, og jeg skrev bachelor om parforholdstilfredshed efter transitionen til forældreskab. Derfor mente jeg (inden jeg selv blev forælder), at jeg havde godt styr på, hvordan det var at være forældre, og jeg mente, at indstillingen til forældreskabet ville have afgørende betydning for, hvordan det ville blive. Men jeg blev klogere. Lille baby V tog godt nok røven på mig. De første 14 dage efter en fødsel kaldes i psykologisk regi ”honeymoon phase”, fordi forældrene er ovenud lykkelige, stolte og glade. Jeg var mere træt, træt, træt. Men selvfølgelig også virkelig glad! Det er faktisk først nu, hvor han er 7 uger, at jeg har fundet mig så godt til rette i forældrerollen, at jeg har haft overskud til at reflektere dybere over, hvordan jeg har det med at være forælder... Jeg har det virkelig godt! Nogle dage kan jeg have helt ondt i kinderne af at smile og grine så meget med Valdemar. Jeg nyder at gå hjemme og have tid – bade ham, snakke med ham, give ham massage, nusse med ham (men også at putte ham!).

Til hans 5 ugers undersøgelse var han allerede vokset 8 cm og taget 1,5 kg på. Han vokser meget hurtigere, end jeg havde regnet med! Når folk kom med tøj i størrelse 62 og 68 på barselsvisitter, kunne jeg godt blive lidt træt af at skulle opbevare det så længe (for jeg troede jo ikke, babyer vokser så hurtigt!), men nu er det nu, at han bruger størrelse 62! Jeg forsøger at huske at nyde det hver eneste dag – også når han tisser på mig fra puslebordet for 3. gang den samme dag, så jeg skal skifte tøj, eller når han vågner med et hvin om natten, fordi babsen ikke lige lå klar, eller når han gylper på sofaen, skider udenom bleen, eller når han har mavekneb og skal vugges til ens arme syrer til… Han er en fantastisk lille gut. Og jeg stemmer i med alle de forældre, der siger, det er det mest fantastiske. Men til kommende forældre; giv det lige lidt tid :)



 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar