søndag den 9. august 2015

Redebygning og en hjemmelavet slyngevugge

Når to bliver til tre på kun 58 kvm, er det nødvendigt med lidt kreativ tænkning. Hylder oppe under loftet, sammenklappeligt puslebord og badekar, og opbevaringsplads i alle hjørner, kasser og kroge. Vi har i forvejen været kreative med indretningen, f.eks. har vi gemt (til stor forargelse hos mine mandlige familiemedlemmer) fjernsynet væk i karlekammerskabet i stuen. Vi har nu flyttet vores sofa i kolonihaven og selv bygget en day-bed med god opbevaringsplads under madrassen. Og slyngevuggen har fået en flot plads lige i hjertet af lejligheden – i stuen, ved siden af køkkenet, hvor jeg ofte opholder mig. Jeg er stolt af min hjemmelavede slyngevugge, og jeg synes faktisk, den er pænere end de meget dyre slyngevugger, man kan købe fra eksempelvis Nature Sway. Mike synes også bedre om min udgave, end de (ofte temmeligt femine) udgaver, som kan findes andre steder på nettet. Jeg kan kun opfordre til selv at gå igang - det tager rundt regnet to timer, og jeg har kun brugt omkring 300 kr. på materialer. 

Slyngevugge


Materialer:
Reb (jeg købte 5 meter klatrereb af 6 mm. tykkelse i Friluftsland til 40 kr.)
Rundstok på 65 cm (cirka 20 kr. i Silvan)
1,5 meter stof (jeg købte kraftigt bomuldsstof til 128 kr. meteren i  Skumhuset)
Madras 40*65 cm på 3 cm tykkelse (jeg købte en rest for 21 kr. i Skumhuset og skar det selv til)
Tøjsnorkrog  (39,95 kr. i Silvan)

Evt.
Karabinhage (29,95 i Silvan)
Fjeder (så vuggen ikke kun vugger sidevejs, men også op og ned. Jeg prøver uden i første omgang. Men fjederen kan bestilles på mamaslife.dk, hvis det bliver nødvendigt, og så kan den fastgøres mellem tøjsnorkrog og karabinhagen). 

Tip: Slyngevuggen tager sig virkelig godt ud med et babyskind i. Jeg har købt et lækkert babyskind i rigtig god kvalitet til kun 300 kr. hos "Skind og Uld" i Borggade (de har også en netbutik). 



Vores nye hjemmelavede sofa med masser af opbevaringsplads. Find lignende opskrift her.

Hjemmelavet slyngevugge

Materialer til slyngevugge




Ingen kommentarer:

Send en kommentar