Kolonihavehus

For snart tre uger siden var vi til fremvisning på et kolonihavehus i Aarhus. Det var en fredag aften, og det havde lige regnet. Sommerregnen duftede, og vi ankom i shorts og korte ærmer til en åben havelåge. En dobbeltdør var slået op i huset, og der lød klavertoner derindefra. Huset var sort med hvide vinduer, og der var havemøbler i rød-hvide tern, som spredte ægte dansk kolonihavestemning. Bordets grønne dug vejede i aftenvinden på terrassen. Der var en fin køkkenhave med fire rækker kartofler, der var jordbærbed og bærbuske, bonderoser, små æbletræer og en stor græsplane at lege på. Mere nåede vi ikke at suge til os, før klaverspillet stoppede og en stor mand med fuldskæg kom ud fra det lille hus og hilste os velkommen. Mavefornemmelsen var der allerede, inden vi trådte ind i huset. Huset var hyggeligt møbleret – med striber, puder og kludetæpper på gulvene. Og der duftede af sommerhus. Vi var fuldt betagede og var enige om, at det lige var et hus for os. Vi bød på det samme aften. En uge senere fik vi besked om, at vi måtte købe – at vi var de næste på ventelisten. Der lød et glædesbrøl fra mig, idet jeg læste mailen. Og så gik der kun et par dage, før vi fik nøglerne og kunne flytte ind i vores kolonihavehus…

Jeg fik lov at åbne første gang :)