Søndagsmorgen

Søndag er fred og ro. Vi sover længe, og måske ringer et vækkeur, måske ikke. Jeg trækker i uldsokker og morgenkåbe og går i køkkenet og tænder ovnen. Mike sover videre i det mørke soveværelse. Hvis jeg har lyst, tænder jeg radioen, måske et stearinlys, og så former jeg boller og drysser omhyggeligt med birkes. De kommer i den brandvarme ovn, og køleskabsuret stilles til 15 minutter. Der er så stille, man kan høre dens "tiktak". Så kan jeg lige nå at putte lidt med Mike. Jeg kravler ind til ham under den varme dyne, og næsten i søvne slår han armen ud og byder mig velkommen i hans trygge favn. Så ligger vi dér, lige indtil uret ringer, og der dufter af varmt brød i den lille lejlighed. Ovnen slukkes, de rygende boller tages ud – man kan høre kernerne poppe og syde. Jeg sætter vand over til kaffe. Kaffebønnerne kværnes, og jeg ynder at tage et ophold og dufte til den nymalede kaffe. Trække vejret helt ind. Mmm. Først når tallerkner og bestik rasler, begynder Mike at røre på sig. Jeg kalder på ham flere gange, men først når stempelkanden bliver sat på bordet, klar til at trykke, kommer han ud fra soveværelset. I sine natbukser, med morgenhår. Og så får jeg en varm søndagskrammer. Han vælger en kop at drikke kaffe af – det skal jo være en god kop, for den følger ham hele formiddagen. Der er ingen travlhed, bare ren rutine. Og vi nyder den søndagsrutine, ham og jeg.

Billederne er fra Pinterest.