Hverdagslykke og morskab...: Min graviditet

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det mon bliver, når lille junior er kommet til verden. Alle fortæller, hvor livsbekræftende sådan et lille væsen er, at det føles som om, han altid har været der, at det er hårdt, og at forholdet bliver sat på prøve. Og så bliver der fuldt fokus på ham fra alle sider. Familie, venner, ja selv fjernt bekendte spørger så meget til mig nu – ikke noget med at spørge til faren – til hvilke tanker han går med om den store livsomvæltning. Nej, der bliver spurgt til de basale, sjove og håndgribelige ting: ”Hvilke cravings har du?”, ”kaster du meget op?”, ”er han begyndt at sparke?” og ”har I fundet på et navn endnu?”. Det er dejligt, folk er interesserede, så nu vil jeg fortælle lidt om graviditeten indtil nu.

Jeg kender ikke til lugtoverfølsomhed, store humørsvingninger, morgenkvalme eller mærkelige spisevaner. Til gengæld kender jeg til træthed – en middagslur om dagen har været næsten fast rutine siden uge 10! Heldigt, at jeg har haft halvtidsstudie dette semester og har kunnet prioritere middagslur og hvil. I første trimester spiste jeg bogstaveligt talt for to (det gør jeg ikke mere), og så gik jeg en størrelse op i BH (yay!). Derudover havde jeg ikke de store symptomer i begyndelsen, og jeg bedte faktisk sygeplejersken tage en ekstra test for mig ved første kontrol for at være sikker på, at jeg nu også var gravid!

Siden begyndelsen af min graviditet har jeg dyrket morgengymnastik – øvelser der styrker ryg, lænd og hofter. Jeg har fravalgt gravidvitaminer (trods jordemoderens skepsis) og har i stedet spist meget sundt. Af samme grund har jeg endnu ikke taget så meget på, og maven sidder pænt, lige hvor den skal. Jeg har det godt og kan godt lide at være gravid. Jeg har et meget naturligt forhold til det og har ikke omlagt min livsstil så meget. Jeg drikker stadig en god kop kaffe om dagen – også selvom Tobias i kaffebaren sætter spørgsmålstegn ved det hver eneste gang (for mange gravide fravælger jo kaffen fuldstændig). Jeg nipper stadig lidt til champagnen eller vinen, når Mike holder hyggeaften, men jeg holder mig dog fra tatar og rovfisk i store mængder.

Jeg har kunnet mærke junior i et par måneder nu. Første bumlen mærkede jeg en aften i sengen, hvor jeg lå og læste med Mike. I begyndelsen var jeg i tvivl om, om det bare var lidt tarmluft, men efter gentagende puf, var jeg ikke i tvivl! ”Jeg tror altså, han sparker, skat!”. Og Mike lagde en hånd på mit underliv og kunne også tydeligt mærke ham rumstere derinde. Siden har jeg mærket ham hver eneste dag. Især er han meget aktiv sidst på aftenen, når jeg lige har spist, og når jeg laver knibeøvelser (det synes han vist ikke om).

Jeg er overrasket over, at der (endnu) ikke er flere gener forbundet med graviditeten – når man ved, at der i skrivende stund flyder et lille menneske på 1 kg og 30 cm rundt derinde! Ens mavemuskler siges at deles på midten, man får 30 procent mere blod i kroppen, led og sener giver sig. Det er utroligt, at det foregår så smertefrit, som det gør! Det var kun i første trimester, jeg kunne være lidt øm og have menstruationslignende smerter, men det afhjalp varmedunken – den var virkelig guld værd!

Jeg smører maven med strækmærkeolie hver dag, og der er endnu ingen strækmærker. Men jeg er begyndt at få åreknuder! Det er ikke kønt, og den kamel skulle sluges – især nu hvor bare-ben-sæsonen begynder. Nogle dage er de mere tydelige end andre, og det er jo også ret fantastisk at se, hvordan ens krop ændres og ældes. Én nat er jeg vågnet med kramper, ellers kan jeg sagtens styre dem. Min mor spiste kalkpiller under sine graviditeter, og det hjalp meget på hendes kramper, så dét er altid en mulighed, hvis de forværres.

Jeg har haft få og korte perioder med nattisseri. Men det er allerede ved at være længe siden.

Så som I nok kan høre, går det rigtig godt, og med nu 15 måneders barsel er det ingen sag at være lidt træt :)