Min naBO

Kanelsnegle til aftenkaffen

Vi har en sød, god nabo, der hedder Bo. 

Bo er lærer og temmelig flippet - han kan spy ild, flække mursten på mavsen, og så tager han på Roskilde hvert år og har gjort det de sidste 30 år. I sommers lånte han min symaskine, så han kunne sy et slumretæppe af alle sine gamle festival t-shirts. Det blev rigtig flot.

Vi ser ham for det meste i en ternet skjorte - om sommeren på terrassen med en hjemmerullet smøg, en kop kaffe og sin stjerneformede sølvørering, der blinker lidt i solen. 

Vi snakker om blomster og mad og kloge ting. - Han er den type, man lytter på. 

Hans ro, varme og livserfaring stråler ud af ham - 

rynkerne mellem hans øjenbryn danner aftegninger af eiffeltårnet. 

Han er en god nabo...

Hver gang han bager, stikker han hovedet forbi med en nybagt bolle eller småkage. 

Da det ringede på døren her til aften, var det lune kanelsnegle. Det er en hyggelig tradition 

- og jeg gengælder selvfølgelig hver gang, jeg har bagt eller syltet. 

Nu vil jeg drikke min aften-te og spise en skøn, lun kanelsnegl...