Daim-is på bund af rabarber-hyldeblomst kompot. Toppet med Valrhona-kakao samt en halv chokoladeskilpadde. |
Vi fik nogle lækre bøffer, og til dessert hjemmelavet is.
Min mor har givet mig opskriften - der findes ingen nemmere og lækrere is!
Hjemmelavet is
Dette er en lækker, cremet is, der ikke krystalliserer, som mange andre hjemmelavede is gør.
1/2 liter økologisk fløde
1 dåse kondenseret mælk
Fyld efter ønske, f.eks. jordbær, citron, chokolade osv. (vi brugte daim)
Fremgangsmåde: Fløden piskes stift og kondenseret mælk tilsættes. Derefter tilsættes fyldet. Kommes i en skål med låg og stilles på frys. Der skal ikke røres eller kigges til det, mens det står på frys! Efter seks timer har isen konsistens som softice - lækkert! Hvis det står længere tid i fryseren, bliver det mere fast og lidt hårdere.
Tip: Tag isen ud 10 min. før det skal bruges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar