Båndet mellem mor og barn er uden tvivl stærkt. Vi bærer
barnet og knytter os til det gennem ni måneder, inden far klipper navlestrengen ved
fødslen. Derefter har vi op mod et års barsel med barnet, mens far hver dag går
på arbejde og tjener penge til at dække budgettet. Sammenlagt ser han måske
barnet fire timer om dagen. Mike arbejder i butik og har derfor en ugentlig
fridag – det er blevet en hellig dag, en familiedag, som vi værner om. Mine to
drenge nyder hinandens selskab – både dikke dikke og vilde flyveture, som gør mor
nervøs. Far kan ligesom bare noget andet end mor – det er allerede tydeligt ved en
kun 5 måneder gammel baby som Valdemar. De hygger sig, og det gør mig glad og
varm helt ind i hjertet at se de to sammen.
 |
En træt baby hviler på fars skuldre |
 |
Far har lidt svært ved at komme ud af fiseposen på sin fridag... |
 |
Valdemar bliver forkælet i legetøjsbutikken... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar