Klokken har passeret 12, og jeg sidder stadig i nattøj i en
halvmørk stue, omgivet af dyner og snorkelyde fra mine to drenge. Vi slæbte
madrassen ind i stuen i nat for at undgå at blive vækket af nytårskrudt og
fulde mennesker på gaden – der er mere roligt i stuen. Og jeg skal love for, at
det har haft betydning for søvnen. Vi har kun været oppe to gange siden klokken
1, hvor jeg antiklimatisk allerede vaskede makeuppen af og hoppede under dynen
med Valdemar. Han var træt. Det var farmand ikke – han fortsatte videre til
fest med en god champagne under armen og et stort smil. Da han kom hjem, skulle
han ikke andet end et skridt ind fra entreen og smide sig i sengen midt på
stuegulvet. Det må have været dejligt. Det er første gang, jeg har været så
tidligt i seng en nytårsaften. Om man så har været bragende fuld og syg, har
man holdt den kørende, for tidligt i seng rimer simpelthen ikke på nytårsaften.
Men da jeg først var kommet under dynen med min lille varme baby i nat, og
hørte hans åndedrag blive tungere i løbet af få minutter, mens fyrværkeriet
stadig rasede udenfor, så blev jeg glad. Der var ikke noget sted, jeg hellere
ville være…
Det var en
rolig nytårsaften med lækker mad, smagen på vin, spil og snak om
nytårsfortsætter og hvad det nye år mon vil bringe. Bare os tre, vores lille
familie. Valdemar sov under de første to retter, var med på armen under de sidste
retter og hoppede ind i det nye år på fars arm til midnat. Vi skålede i
champagnen og spiste kransekage, mens ”vær velkommen Herrens år” tonede fra
pigekoret i TV. Dejligt.
I går eftermiddags hentede Valdemar og jeg nytårsmenuer på
Gastromé, og derefter morgenbrød fra Emmerys – croissanter. Mmm. Det bliver
vist nærmere eftermiddagskaffe end morgenmad nu J
Valdemar springer ind i det nye år... |
Sovetryner... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar