Min børneven og jeg har nogle ekstra dejlige stunder for
tiden – hun fortæller historier om de søde ældre drenge i kvarteret, hvor
hendes mor bor, om dumme klassekammerater og pigefnidder, om at smugle mascara med
i jakkelommen for at tage det på i skolen, så hendes forældre ikke ser det. Om
sin kæreste, hun fik på en ferie, om det foto, hun fik taget med Christopher på
en festival, og at hun har fået sin første BH. Det er så dejligt at genopleve
den tumultiske periode at sit eget liv – gennem hende, og at kunne give råd og vejledning
og trøste, når det gør ondt.
I dag snakkede vi om vores farmødre. Jeg elsker min farmor
virkelig højt – hun er den eneste bedsteforælder, jeg har tilbage. Og min
børneven elsker sin farmor rigtig højt – farmoren tager gerne bussen fra
Sjælland en torsdag for at komme og passe ungerne i Aarhus. Hun er en flyvende
farmor, som bor alene i skoven og går med multifarvet fritidssæt. Hun har været
spejder og haft en hund (hvilket giver plusser i bogen ved min børneven), og
hun giver børnebørnene gaver og skriver søde sms’er – hun er meget betænksom og
interesseret i deres liv. Jeg har mødt hende to gange.
Senest er flyvende farmor begyndt at samle historier fra
Weekendavisen. Historierne har hun med i kapitler til min børneven, hver gang
de ses, for det er en historie for store piger, som hun siger. Det handler om
en pige, der hedder Louise – kaldet Louis Armstærk – som har et meget
forvirrende familieliv, men er stærk og sej og klarer ærterne. Vi læser et
kapitel en gang imellem, når hun har dem med, eller hvis jeg er faldet over et
kapitel i avisen. Det er rigtig hyggeligt og giver anledning til lidt mere god
snak.
 |
| Vi har meget til fælles - blandt andet vores kærlighed for flødeskum. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar