fredag den 15. august 2014

Bagte tomater med urter

Haven bugner af tomater, og vi kan slet ikke følge med til at spise dem. Selvom vi er syv lejligheder i andelsforeningen, kunne jeg fylde en hel margretheskål med tomater, da jeg kom hjem fra ferie!
Dem skulle der gøres noget ved: Bagte tomater til pizza, salater, på rugbrødsmaden eller i omeletten. Mums. 
Tomaterne halverede jeg, placerede dem på en bageplade med snitsiden opad, stænkede dem med olivenolie og krydrede med krydderurter, salt og peber. Og så bagte jeg dem ved 80 grader natten over (12 timer). Jeg fyldte dem - mens de stadig var varme - på glas med hvidløg og chili fra haven og en bunke krydderurter derude fra; oregano, timian, rosmarin og olivenurt. Til sidst overhældte jeg med olivenolie, og jeg har ladet mig fortælle, at det snildt kan holde sig et par måneder i køleskabet! (Men så længe holder de ikke....)

Bagte tomater


Ingen kommentarer:

Send en kommentar