torsdag den 8. maj 2014

Eftermiddagshygge - hver torsdag






Min børneven og jeg hygger hver torsdag. I dag skulle vi lave lektier, men at lave lektier med et Rudolf Steiner barn er ikke en kedelig affære - det er ren hygge. De har de dejligste opgaver for. I hovedfag har de forskellige emner, for tiden er det botanik. Hun lærer mig alt om roser og tulipaner, og hvordan man laver brændenældesuppe. For et par måneder siden var det de nordiske guder, og Indien har også været et emne. Siden sommerferien har hun skrevet på en lang stil om et træ i hendes have - æbletræet. I august skrev hun så smukt, at hendes træ lignede et broccoli, og at de endnu grønne æbler lignede broccoliens blomster. I oktober begyndte det at fryse, og under stormen i november var det bange og kunne høre sine venner råbe om hjælp fra de andre haver. Det er en sjov historie at følge med i.
Hendes hovedfagshæfte er spækket med smukke tegninger og sjove historier.
I dag skulle hun tegne en sommerfugl på et brændenældeblad og skrive en lille tekst til. Men vi nåede aldrig til teksten...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar