torsdag den 24. april 2014

Livsfilosofi


Jeg er ved at læse en bog - en bog som alle jeg kender, der har læst den, siger forandrede deres liv! Det er store ord. Den handler om vores grundlæggende tilgang til livet. Den er skrevet af Eckhart Tolle og hedder Nuets Kraft. Den handler, som titlen beskriver, om at leve i nuet, om frigørelse fra tankerne. Han opfordrer til, at man læser bogen langsomt, så hvert afsnit kan sætte sig, før man læser videre. Jeg læser et afsnit - på cirka 1-3 sider - hver aften, og igår læste jeg et kort afsnit, som jeg virkelig fik noget ud af: Vores liv styres af vores tanker. Vi har forventninger, idéer, overbevisninger og tanker, som vi lever efter - vi er låst fast. Eksempelvis kan vi misforstå hinanden og konflikter kan opstå - udelukkende på grund af tanker - eller opleve angst og udvikle depression - på grund af negative tanker!
Da jeg rejste i Sydamerika, mødte jeg en meget flippet fyr, Taylor, på et hostel. Han sad i fællesstuen, og lige som min veninde og jeg kom ind ad døren, og hilste pænt, lagde han sin bog fra sig og gav sig til at snakke med os. Han sagde, at han med det samme kunne mærke en god kemi mellem mig og ham - ikke seksuelt, men venskabeligt. Han troede på karma og på, at kroppen reagerer på omgivelserne og fortæller dig om dem - uden tankerne. Måske har han også læst bogen...
Jeg har tænkt meget på det siden, og giver ham helt ret i, at det kun tager et splitsekund at mærke, om der er kemi med en anden person. Prøv selv!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar