Te og kaffe

Vores te- og kaffehylder i køkkenet 

 Min kæreste arbejder i en gammel vinhandel i Aarhus – en skøn lille butik med masser af sjæl, støv og duft. De fire mænd, der arbejder her – midt i hjertet af Latinerkvarteret i Aarhus – nyder hverdagene og tager gas på hinanden, kunderne og de øvrige kolleger i det gamle kvarter.

Hver morgen, når de møder ind og om aftenen, når de går hjem, hilser de på drengene fra baggårdens kaffebar, der står i lugen og vinker dem over til en kop espresso. Så sludrer de om dagens komme eller de oplevelser, den har bragt.

Både min kæreste og jeg sætter stor pris på en god kop kaffe – men det er noget, vi har taget til os inden for de seneste år. Måske fordi, vi er blevet ”voksne”, måske fordi jeg studerer og skal holde mig vågen på læsedagene, eller måske fordi min kæreste – og siden jeg – er blevet optaget af en branche, hvor omdrejningspunktet er livets små glæder; vin, chokolade, te og kaffe…

Jeg elsker te - som man nok kan se. Og dette er ikke engang hele mit "sortiment".
Te bliver mere og mere moderne, og der popper stadig flere danske teproducenter op rundt omkring.
Chaplon, NU TE og teahouse er blot nogle af dem - og nogle af de bedste, hvis man spørger mig!

 I 2010 var vi på Jamaica – her boede vi ved Oliver; en sød og glad mand, der havde lavet sit hus om til hostel. Man er meget gæstfri på Jamaica, og en aften kaldte han på os, at vi skulle møde hans gamle skolekammerater, der var på besøg fra Bahamas. Og snakken gik – det viste sig, at de alle tre havde gået i skole med Bob Marley, hvis hus lå i nabolaget. En dag tog Oliver os med op i bjergene Blue Mountains, hvor vi besøgte en kaffebonde. En enlig gammel dame, der havde været kaffebonde hele sit liv med sin nu afdøde mand. Hun bød os på en skøn kop kaffe og en hjemmebagt småkage. Hun fortalte, at hun leverede kaffebønner til en lille forretning i Odense. Det var ikke til at forstå – sådan en sej dame, der ved markarbejderes hjælp høstede bærrene, afskallede dem for kød, kørte bønnerne hele vejen ned i byen for at lade dem tørre i solen på en stor flade, for derefter at køre dem op på gården i bjergene og riste og sortere dem. Nu stod der en ung jamaicansk pige med de karakteristiske tynde, sorte fletninger ude i det lille køkken og sorterede bønnerne efter ristningen i gule og hvide plastikspande. En lille bitte gård, der leverer kaffebønner til en specialforretning i Odense… Lad det være en opfordring til at købe kaffen i de små butikker, der sælger mindre gårdes høst, og ikke industrialiserede selskabers masseproducerede bønner.

Min kæreste og den ældre kaffebonde i hendes stue på Jamaica