![]() |
En hyggelig kop eftermiddagshygge. Bagved sidder syv damer og holder strikkeklub og "knævrer" og råber efter forbipasserende damer, de kender, ude på gaden. |
Hos Sofies forældre er en hyggelig te- og kaffebar i Aarhus.
Her er ammende, glade børn, strikkeklubber og te-entusiaster velkomne.
Min veninde, Katrine, og jeg besøgte stedet igår til en kop "eftermiddagskaffe"
og et stykke glutenfri mandeltærte med daim.
Det var første dag i flere uger, at jeg måtte have en trøje på, da jeg cyklede afsted, så varm kakao med flødeskum var lige sagen. Katrine fik cappucino af en hyggelig kop, som mindede mig om min bedstemor, så vi fik os en god snak om arvegods og bedsteforældre.
Kaffebaren er hyggelig og lavet på genbrug.
I vinduet hænger børne-strik, som man kan købe -
måske strikket af nogle af damerne fra strikkeklubben.
Fra menukortet kan man bestille en tallerken småkager med
"6-8 stk forskellige småkager" til 22 kr. -
eller en hjemmelavet trøffel til 17 kr.
Her er skønt, en god afslappet stemning og plads til alle!
Helt klart et besøg værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar