søndag den 4. august 2013

Chili og tomater

Sjove klokke-chilier i haven

En dag for snart to måneder siden hørte jeg min overbo og hans søn komme prustende og grinende ned ad trapperne. De kom bærende med en stor selvvandingskasse - med en plantesæk med tre flotte store buske. Jeg spurgte nysgerrigt, hvad det var, og det var små chilifrø fra brugsens chili, der havde spiret i deres vindueskarm, som senere var blevet til små planter i stuen. Nu var de simpelthen blevet for store og nogle af dem måtte ned i haven. Når man kigger op i hans lejlighed nede fra haven, ligner det et helt plante eksperimentarium deroppe. Han er storforbruger af chili. Nu er chilierne ved at være store i haven og mangler bare at få lidt mere farve. Jeg glæder mig til at smage dem - for det må jeg gerne!

Små chilier -
nogle er begyndt at blive røde

Tomaterne har en flot orange farve lige nu -
der går ikke længe, før jeg kan smage de første
Der går heller ikke længe, før vi kan nyde de første tomater her i huset. 
Nogle af dem er kerner fra brugsens tomater, og andre købte min nabo, Bo, og jeg i foråret, da vi var i Plantorama for at købe blomster og krydderurter til haven. 
De dufter skønt, og jeg glæder mig sådan til sommerens første frilands-tomat.

Bilen var fyldt med blomster, rabarberplanter, tomatplanter og krydderurter i foråret,
da vi handlede ind til sommer-haven. Nu kan vi begynde at "høste frugten"! 


Tomaterne soler sig i det dejlige sommervejr

En guldsmed hygger sig midt i storbyen i vores klematis

Vi lod et par af årets første radiser gå i stok, så de kunne danne frø -
nu har de hængt til tørre i tre uger, og der er masser af frø at plante af næste sæson!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar