fredag den 9. august 2013

Brød

Hjemmebagt brød, der har hævet i hævekurv
Igår satte jeg dej over til to brød.
Dejen skulle stå og hygge sig i køleskabet natten over for så at blive bagt i dag.
Brødet blev rigtig lækkert og "saftigt", og det var meget nemt at lave!

Der blev to brød af portionen


Langtidshævet Ølandshvede brød, 2 brød

1 kg Økologisk ølandshvedemel (eller alm. hvedemel)
25 g gær
1 spsk salt
1 æg
1 tsk honning
2 spsk neutral olie (majs-, raps- eller solsikkeolie)
1/2 l koldt vand

Fremgangsmåde: 
Gær, honning og salt opløses i vandet. Olie og æg tilsættes, og melet sigtes i lidt efter lidt. Æltes grundigt - gerne op mod et kvarter. 

Dejen stilles i køleskabet natten over (min. 12 timer). 

Dejen tages ud, deles i to og hældes i hævekurve, der er beklædt med masser af mel. Hæver til de når kanten, ca. tre timer. 

Bages i ca. 35 min. ved 225 grader. 

Tip: Du kan tjekke kernetemperaturen på dit brød med et stegetermometer, når du tror, det er ved at være færdig. Temperaturen i centrum af brødet skal være 95-97 grader, for at det er færdigt. 

Klar til at blive spist med min venindes hjemmelavede solbærmarmelade


Ingen kommentarer:

Send en kommentar