lørdag den 31. august 2013

A. C. Perchs thehandel

 A. C. Perch

I formiddags besøgte mine to søde veninder og jeg den nyåbnede A. C. Perchs thehandel
i Graven i latinerkvarteret. Vi fik plads i den smuktindrettede thesalon
og var betaget af omgivelsernes fornemhed!
Der var klassisk musik, kongeligt porcelæn, stole i royal rokoko-stil
og et meget høfligt og vidende personale.
The-kortet var enormt langt, og vi for vild i junglen af valg og muligheder
og endte med at vælge den "Kronprinsesse-the",
som tjeneren anbefalede - den lød meget flot og fin.
Vi fik også en tea-smoothie, der var lavet på en
japansk "pulver-the" og smagte af en blanding af banan og pistacie.

Min ene veninde mente, at denne the-salon er et sted, man bør have sin mor med på -
for så vil hun betale :) Det var nemlig ret dyrt.
En lille kande the, som dog kan række til to personer, koster 85 kroner.
En tea-smoothie kostede 65 kroner.
Kronprinsesse-theen var ikke noget specielt -
den smagte lidt af Earl Grey, og vi havde nok alle forventet noget mere.
Men omgivelserne var smukke og overvældende.
The i smukt musselmalet stel og en smoothie i et cognac-glas -
det har jeg aldrig prøvet før


Ingen kommentarer:

Send en kommentar