torsdag den 23. maj 2013

Koldskål!

En dejlig kold-skål!
Jeg kender en familie, som kun spiser koldskål i måneder uden "r". Der er syv børn i den familie, så jeg kan godt forstå, at koldskål-festen sættes på stand-by vinteren over... Børn og barnlige sjæle (mig) elsker nemlig koldskål og kan spise det altid. Måske fordi det minder én om de dejlige somre, hvor man rendte rundt i haven i bare tæer og hele familien samledes på terrassen og fik koldskål i solskinnet... Sommeren har meldt sin ankomst - og dermed koldskål!

Koldskål uden æg
1/2 liter økologisk tykmælk
1/2 liter økologisk kærnemælk
saft fra 1 båd citron
Masser af hjemmelavet vaniljesukker (se opskriften her)
Hyldeblomstsaft

Bland ingredienserne i en skål og smag til med (sidste sommers) hyldeblomstsaft (jeg havde en rest i fryseren). Smager himmelsk med kammerjunker!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar