lørdag den 27. april 2013

Kapsejlads, d. 25.4.2013

Kapsejlads 2013 i Uniparken i Aarhus. Udsigt fra Jura-bakken.
Kapsejlads er den begivenhed, som alle universitetsstuderende ser allermest frem til hvert år. Det er ikke ferie, det er ikke semesterstartsfest eller juleshows, nej, det er kapsejlads, vi glæder os til!
I år var der meldt dårligt vejr - 10 grader, overskyet og regn. Sidste år have vi 20 grader, høj sol og en masse røde næser og overkroppe sidst på eftermiddagen. 
Derfor aftalte vore hold at mødes kl 7.00 til morgenmad hjemme hos én af pigerne. De andre fra PI var taget op i parken kl. 6.00 for at få en plads med god udsigt, til når slaget skulle stå. 
Vores hold hyggede os hele formiddagen, og allerede kl. 9.00 var den første så fuld, at hun ikke kunne holde balancen mere. Først kl. 11.00 vendte vi snuden mod parken, og der var allerede rigtig mange mennesker. Vi fik en skøn plads (hvor vi i år kunne strække benene!!), åbnede en cider, smed overtøjet, for nu var det dejligt varmt!

Tøsehygge i middagssolen


Jeg besøgte en kammerat fra IHA (ingeniørhøjskolen). Ham og hans rumbo havde fundet en sofa på storskrald, og den havde de placeret helt ned til søen, så de havde den bedste udsigt (de var kommet meget tidligt om morgenen). Her fik jeg en plads, og jeg endte med at sidde første parket til nøgenløbet(!). Der var to piger med, resten drenge, og de løb og det dinglede, vi skålede, og det var skidesjovt!
Bagefter kom borgmesteren sejlende i et skib med matrosser på den lille uni-sø. Det var mærkeligt, og jeg opfattede egentlig ikke rigtigt, hvad han lavede der. Så skulle første heat igang og der var introer. Senere fulgte 2. og 3. heat. Psykologi gik videre fra 3. heat og stod dermed i finalen med medicin i "kampen om det gyldne bækken". Vi havde som det eneste hold to kvindelige roere, og det gav respekt. De sprang i båden og kæmpede sig over søen, bundede en øl (på under 3 sek.!), drejede ti gange om flasken, hoppede i båden og roede rundtosset tilbage for at give staffetten videre til næste mand. Psykologi kom på 2. pladsen, og det var rigtig flot - vi jublede så meget, at man skulle tro, vi havde vundet :)
De 25.000 studerende gik herefter i lang konvoj ned mod byen. Der var dåser overalt (dog ikke dåser med pant - de var blevet samlet ind af alle grønlænderne, der sandsynligvis sidder og drikker øl for sine pant-penge nu), der stod skabe, som var fundet på storskrald, der lå pizzabakker og fulde mennesker, det var skønt, sjovt, og det havde været en rigtig dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar